Faciliteter
I Farum, såvel som Bagsværd er der dame- og herreomklædning. Børn der er fyldt 7 år, skal benytte deres eget køns omklædningsrum.
Der er puslepladser i begge svømmehaller, ligesom der er mulighed for at låne autostol og klapvogn, som kan bringes med ind i svømmehallen. Egne klapvogne må ikke medbringes i svømmehallen.
Farum svømmehal
Parkering
Der findes to store parkeringspladser. En foran Svømmehallen med indgang fra Ryttergårdsvej og en bag ved Svømmehallen med adgang for enden af Paltholmvej.
Entré
Entré er inkluderet i prisen i Farum.
Omklædning
Svømmeskolen har skabe, som er reserveret til vores svømmere. Ved første undervisningsgang får du udleveret et nøglekort til skabet.
Cafeområde
Der er cafe i Farum svømmehal som har åbent fra kl. 15 på hverdage og fra kl. 9-15 i weekenden. Her kan der købes aftensmad og mindre måltider.
Loungemiljø
Forældre, søskende eller andre ledsagere er altid velkomne til at overvære undervisningen i Farum.
Bagsværd svømmehal
Parkering
Der er en mindre parkeringsplads foran svømmehallen. I kan evt. benytte parkeringsområdet foran Skovbrynet Skole, der ligger lidt længere oppe af vejen. Bemærk, at der er 3 timers parkering.
Entré
Læs mere om entré her, som ligger under menuen praktisk information.
Omklædning
I Bagsværd svømmehal er der udover dame- og herreomklædning, ligeledes mulighed for familieomklædning. Fra familieomklædning er der direkte adgang til varmtvandsbassinet, hvor I også finder puslerum.